Vores indsats starter der, hvor barnet og den unge selv er, og de frivillige kræfter i byen er med til at løfte det niveau. Men vi tror også på, at vi spiller en vigtig rolle i at uddanne fremtidens frivillige medborgere.

Vi udvikler hele tiden på at geare vores lokale arbejdspladser til at samarbejde med de mange lokale frivillige, som ønsker at yde en indsats på skoler, klubber eller i dagtilbud. Det giver så meget værdi at åbne op og skabe møder mellem børn og frivillige fra andre generationer og med andre baggrunde end forældrene eller medarbejderne. Det giver det enkelte barn et mere mangfoldigt indblik i samfundet, og flere eksempler på, hvordan man lever et godt liv. Mennesker, som vælger at gøre noget aktivt for andre, er nogle af de bedste forbilleder, vi kan give vores børn.

Det er ikke altid let at begå sig mellem børn og unge, hvis man ikke er vant til det. Derfor tilbyder vi et netværk for vores frivillige, hvor de kan udveksle erfaringer, og få gode fif til at omgås vores børn og unge.

De frivillige er en stor gave for børnene og de unge, men de skal også være en gave for arbejdspladsen. Og det er bestemt ikke altid lige let at skabe gode rammer for frivillige i en travl hverdag.

Derfor søger vi hele tiden efter det som gør det let og sjovt for frivillige og medarbejdere at skabe ekstra kvalitet for børnene og de unge. De erfaringer, vi har samlet gennem årene, har vi sat sammen til det. vi kalder ’Frivilligvejen’, som består af de elementer, man som arbejdsplads skal have styr på for at samarbejde med frivillige.

Som Frivillighovedstad har hele Aarhus Kommune i 2018 fejret, synliggjort og anerkendt de mange fantastiske frivillige ildsjæle, der bruger tid og ressourcer på at gøre en forskel. I Børn og Unge handler vores samarbejde med frivillige om at styrke kerneopgaven og nå målene i børne- og ungepolitikken. Vi startede en tradition for at afholde frivillighedsuge i uge 39 på alle skoler, dagtilbud og klubber. Op til ugen arbejdede 20 hold af lærere og pædagoger fra hele 0 til 18 års området med at udvikle projekter og læringsforløb, hvor børn og unge blev introduceret til frivilligverdenen og kunne afprøve rollen som frivillige medborgere. Ideen var at opdyrke al den læring, udvikling og trivsel, som ligger i det frivillige arbejde og omdanne det til læringsforløb i inspirationshæftet ’Læringsforløb i frivillighed og medborgerskab 0-18 år’ til inspiration for alle andre.

Hent vores materiale om frivillighed

Kontakt

Anders Probst-Jensen: 29209978 / apjen@aarhus.dk

 

Giv dine erfaringer videre til børn og unge i Aarhus

Du kan hjælpe børn i alle aldre som en af de mange gode frivillige kræfter, som arbejder for at byens børn og unge lærer, udvikler sig og trives. Der hvor du betyder noget er der, hvor barnet og den unge selv er. Og Børn og Unge i Aarhus Kommune vil gerne arbejde sammen med dig, så vi i fællesskab kan gøre en forskel i børnene og de unges udvikling. Det gør vi lokalt – med den gode trivsel for øje

Du kan blive del af et frivillig-netværk

Som frivillig på børne- og ungeområdet kan du opleve, at der er mange ting at lære og mange ting at forholde sig til. Derfor kan du også blive det af Børn og Unges netværk for frivillige, hvor du og andre, der gør et stykke frivilligt arbejde for de yngste, kan udveksle erfaringer og få gode tip til hverdagen med børnene og de unge. Hvis du er interesseret, så kontakt frivilligbu@aarhus.dk.

Ønsker du at blive frivillig?

Dagtilbud, skoler og klubber i Aarhus Kommune arbejder løbende på at gå ”Frivilligvejen”, altså at blive klar til at samarbejde med borgere, der ønsker at gøre en frivillig indsats til gavn for børnene og de unge. Du er velkommen til at kontakte ledelsen i den lokale klub, institution, SFO eller skole i dit område og foreslå et samarbejde. Tag selv en snak med den lokale skole eller institution, eller kontakt Frivilligteamet i Børn og Unge på frivilligbu@aarhus.dk.

Se kortet over pasningstilbud i dit lokalområde eller tag et kig på kortet over skoler i dit lokalområde.

Flere skoler og tilbud har taget Børn og Unges kursus i at blive Frivilligparate. Der er en liste på vej over dem.

Vil jeres forening med i Børne- og ungealliancen?

I Aarhus er vi sammen om de frivillige indsatser for børnene og de unge.

Spørgsmål som: Hvad er et udsat barn - Hvordan finder vi de rigtige samarbejdspartnere i kommunen - Hvilken forening har tilbud, der passer til dette barns behov – kan deles i Børne- og ungealliancen, hvor en lang række foreninger og repræsentanter fra kommunens afdelinger har givet håndslag på en kompleks og fælles opgave: At bruge Danmarks første Børne- og ungealliance til at lette samarbejdet mellem frivillige sociale foreninger og foreninger og kommune, til gavn for de yngstes læring, trivsel og udvikling. Helt unikt er foreninger og medarbejdere fra kommunen deltagere i alliancen som ligeværdige samarbejdspartnere, - og det er de med stor lydhørhed. Du og din forening er velkommen i alliancen, som p.t. har aktiviteter i gang for at skabe nye samarbejdsaftaler, så flere børn og unge i alderen 0-25 år får adgang til de mange ressourcer og tilbud hos de frivillige foreninger og kommunen. I alliancen er vi interesserede i at samarbejde med alle, som vil bidrage til de indsatser som er relevante på vores område.

Kontakt: frivilligbu@aarhus.dk

Video fra første møde

Hør hvorfor to af deltagerne, rådmand for Børn og Unge Thomas Medom og Anni Marquard fra Center for Digital Pædagogik, mener at Børne- og ungealliancen kan gøre en forskel:

 

Børne- og ungealliancens deltagere

  • Bedre Psykiatri
  • Blå Kors
  • Børnenes Kontor
  • Børnesorggruppe Folkekirkesamvirket
  • Børns Voksenvenner
  • Center for Digital Pædagogik
  • Dansk Folkehjælp
  • De Grønne Pigespejdere
  • DGI Østjylland
  • Folkekirkens Familiestøtte
  • Homestart
  • Kræftens Bekæmpelse
  • Mødrehjælpen
  • Natteravnene
  • Red Barnet
  • Red Barnet Ungdom
  • Røde Kors
  • Sind Pårørende
  • Ung Uden Mobning
  • Young Connect
  • Aarhus Ungdommens Fællesråd
  • Børn og Unge Aarhus Kommune
  • Socialforvaltningen Aarhus Kommune
  • Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune

Kontakt frivilligteamet i Børn og Unge, Aarhus Kommune

Ønsker du hjælp til at finde det rigtige sted for dig eller selv forberede dig godt på frivilligsamarbejdet, kontakt Børn og Unges frivilligteam på frivilligbu@aarhus.dk.

Masser af læring for de yngste gennem den frivillige indsats

I Aarhus Kommune har vi en ”Frivillighedsuge” i uge 39 for børn og unge i alle de dagtilbud, skoler og klubber, som vil være med. Lærere og pædagoger for børn fra 0-18 år får inspiration til at give børn og unge oplevelser og erfaringer med frivilligverdenen, herunder de frivillige foreninger. Ideen er, at de prøver rollen som frivillige medborgere og aktive deltagere i samfundet omkring sig og ser hvad det betyder at gøre noget som andre – som en læring og en god byggesten i deres udvikling og trivsel.

Her kan du fine inspiration til dine aktiviteter som emneuger, forløb eller lokale arrangementer, med børn i centrum som aktive medborgere:

 

Vores arbejdspladser får hjælp til samarbejdet med frivillige

I Børn og Unge arbejder vi hele tiden på at hjælpe vores arbejdspladser og faglige konsulenter med at samle alle de gode kræfter som arbejder for børnene og de unge i Aarhus. Flere og flere passionerede mennesker har lyst til at engagere sig i den lokale skole, klub eller dagtilbud. For eksempel seniorer, der hjælper to-tre timer om ugen, blandt andet som skoleonkler eller læsetanter.

Men det kan også være foreninger, erhverv og organisationer, som Børns Voksenvenner eller Center for ADHD.

Aarhus Byråd har skrevet i Medborgerskabspolitikken:

”Frivilliges indsats er et vigtigt supplement til kommunens kerneopgaver og faglige indsatser. Derfor skal frivillige bydes velkomne i kommunen og  inddrages mest muligt.”

I Børn og Unge har vi to konsulenter for Frivillighed og Samskabelse, som vores arbejdspladser kan trække på, og foreningerne kan bruge som indgang til vores store og nogle gange uoverskuelige organisation.

Vi har arbejdet med området systematisk siden 2017 og er meget interesseret i at dele vores viden og blive klogere på din.

Tøv ikke med at tage kontakt, hvis du er nysgerrig eller har spørgsmål:

Anders Probst-Jensen
apjen@aarhus.dk
29209978

Lasse Holm
lahol@aarhus.dk
41857054

Vi har lanceret nyt materiale på kommunens arbejdsmiljøkonference i januar 2020, hvor vi giver et bud på hvordan man får et overblik over de forskellige typer frivillige, og de opgaver arbejdspladsen kan have.

Download materialet her:
Køreplan for bedre trivsel gennem samarbejde med frivillige

Video
Se video, hvor frivilligkonsulenter Anders og Lasse giver en introduktion til køreplanen:

 

 

Foreninger, der samarbejder med Børn og Unge

Arbejder din forening sammen med skoler, dagtilbud eller klubber i Aarhus Kommune? Se en oversigt herunder.

Hvis du og din forening vil arbejde mere formaliseret sammen med Aarhus Kommune til gavn for børn og unge fra 0-18 år eller mangler på listen selvom I er del af et samarbejde, så kontakt Børn og Unges frivilligteam på frivilligbu@aarhus.dk.

Småbørnsfamilier som ønsker støtte og erfaringsudveksling

Hvad: Støtte, hjælp og venskabelig kontakt samt erfaringsudveksling for nye småbørnsfamilier.

Hvem: Home-start Familiekontakt

Kontakt: aarhus.home-start.dk

Forældre, der vil besøge plejehjem med deres baby

Hvad: Forældre med babyer på plejehjem – med snak, hygge og rytmik for alle generationer

Hvem: Samværd

Kontakt: legpaaplejehjem.dk

Børnefamilier som ønsker støtte, og som ikke har en sag ved socialforvaltningen

Hvad: Forældreven som støtter forældrene i at skabe forandringer i hjemmet fx omkring struktur, konflikter, opdragelse eller lign.

Hvem: Folkekirkens Familiestøtte

Kontakt: folkekirkensfamiliestotte.dk

Børn der mangler en ekstra voksen til oplevelser og nærværende samvær

Hvad: En frivillig voksen, som screenes og matches med et barn ud fra fælles interesser til langvarig venskabsrelation

Hvem: Børns Voksenvenner

Kontakt: voksenven-aarhus.dk

Børn 0-18 år der har brug for rådgivning. Også rådgivning for forældre, lærere o.l.

Hvad: Rådgivning og bisidning ved svigt, mobning, skilsmisse gennem BørneTelefonen, sms og chat. ForældreTelefonen. FagTelefonen for ansatte. Tilbud om sommerlejr.

Hvem: Børns Vilkår

Kontakt: bornsvilkar.dk

Børn og familier, som af økonomiske eller sociale årsager har en presset hverdag

Hvad: Forskellige arrangementer for børn og deres forældre ca. en gang om måneden. Tilbud om sommerlejr for 6-11-årige. Red Barnet Aarhus – Familieoplevelsesklub.

Hvem: Red Barnet

Kontakt: redbarnet.dk/vaer-med/lokalforeninger/aarhus-lokalforening

Børn fra økonomisk trængte familier

Hvad: Tilbud om sommerlejr 8-12 år. Julepakkeuddeling. Hjælper også familier med handicap eller sygdom ved akut nød.

Hvem: Børnenes Kontor - Aarhus

Kontakt: www.bornenes-kontor.dk

Børn, der lever med psykisk sygdom i nærmeste familie

Hvad: Samtaleforløb om barnets/ den unges vilkår og trivsel. Forældrerådgivning, familiesamtaler og/eller individuelle samtaler. Gruppeforløb for unge pårørende i alderen 14-18 år.

Hvem: SIND Pårørenderådgivning

Kontakt: www.sindpaaroerende.dk

12-17-årige med psykisk sygdom i nærmeste familie

Hvad: Gruppeforløb for pårørende 12-14 år og 15-17 år for at imødegå ensomhed og bekymringer. Børnene skal opleve, at de ikke er alene. Der er jævnaldrende i samme situation.

Hvem: Bedre Psykiatri

Kontakt: www.bedrepsykiatri.dk/afdeling/aarhus

Børn hvis forældre eller søskende er alvorligt syge eller døde

Hvad: Behandling til børn, der får brug for professionel hjælp ifm. forældres eller søskendes sygdom eller død. Derudover rådgivning til voksne omkring barnet.

Hvem: Børn, Unge og Sorg

Kontakt: bornungesorg.dk

Flygtningefamilier

Hvad: Lektiehjælp. Netværksfamilier/-personer. Juridisk rådgivning og hverdagsrådgivning. Kontingentstøtte til fritidsaktiviteter.

Hvem: Dansk Flygtningehjælp - frivilligafdelingen

Kontakt: line.miller.sukrow@drc.ngo

Skolebørn som har svært ved at få hjælp til lektier hjemme

Hvad: Lektiehjælp på biblioteket

Hvem: Forskellige frivilligorganisationer

Kontakt: aakb.dk/lektiecafe

Familier hvor et familiemedlem har eller har haft kræft

Hvad: Rådgivning, samtalegrupper, foredrag, aktiviteter for kræftpatienter, pårørende og efterladte. Faglig sparring for ansatte.

Hvem: Kræftens Bekæmpelse – Kræftrådgivningen i Aarhus

Kontakt: cancer.dk/hjaelp-viden/raadgivning/radgivninger

Unge som har eller har haft kræft 15-29 år

Hvad: Støtte, oplysning og inspiration. Temaaftener, hvor vi snakker, griner, græder og meget mere.

Hvem: Ungkræft - Kræftens Bekæmpelse

Kontakt: cancer.dk/ungkraeft

Børn i Tilst, Bispehaven og Gellerup, der har brug for hjælp til at gå til en aktivitet

Hvad: Hjælp til at gå til en foreningsaktivitet fx karate, svømning, spejder, volleyball, dans, håndbold, fodbold og hjælp til fritidspas.

Hvem: ForeningsMentor Aarhus

Kontakt: foreningsmentor.dk

Anonym rådgivning til unge 12-25 år

Hvad: Anonym rådgivning gennem chat. Chatten er åben mandag-torsdag kl. 12-18. Ingen problemer er for store eller for små.

Hvem: Headspace

Kontakt: headspace.dk

Unge mellem 15 og 25, der føler sig ensomme

Hvad: Mødested med fællesskab og nye venner for unge, der føler sig ensomme.

Hvem: Ventilen

Kontakt: ventilen.dk/aarhus

Fællesskab for unge der føler sig ensomme - 16-30 år

Hvad: Samtalegrupper og netværksgrupper, hvor de unge arbejder med deres udfordringer.  Bofællesskab i Aarhus N.  Sociale arrangementer med forskellige aktiviteter.

Hvem: HUSRUM

Kontakt: husrum.dk

Psykisk sårbare unge 16-35 år

Hvad: Aktivitetsfællesskab som mødes tirsdag kl. 16-21 til klubaften, hvor vi laver mad sammen, spiller spil og hygger. Ud-af-huset aktiviteter fx biografture m.m.

Hvem: Sind Ungdom

Kontakt: facebook.com/SINDUngdom

Flygtningementor for unge 16 til 35 år

Hvad: Mentor og mentee aftaler selv samvær efter aftale, og de laver hvad de har lyst til. Aktiviteten hjælper unge flygtninge med at lære byen at kende og give dem sociale oplevelser.

Hvem: Ungdommens Røde Kors – FlygtningeMentor

Kontakt: urk.dk/aktiviteter

Flygtningefamilier

Hvad: Lektiehjælp. Cykelkursus. Juridisk rådgivning og hverdagsrådgivning. Netværksfamilier/-personer. Jobklub og hjælp til uddannelse. IT-café. Samtalecafé og sprogtræning.

Hvem: Dansk Flygtningehjælp – frivilligafdelingen

Kontakt: flygtning.dk/frivillig/vores-arbejde

Unge med flygtningebaggrund 15-30 år

Hvad: Unge med og uden flygtningebaggrund mødes om fælles aktiviteter, fx madfællesskabet ”Madmekka”, Ung-til-Ung fritidsaktiviteter, dans for piger, volleyball og fodbold.

Hvem: DFUNK– Dansk Flygtningehjælp Ungdom

Kontakt: facebook.com/dfunkoestjylland/