Derfor har vi lavet håndbøger, der guider vores dagtilbud, skoler og klubber – og ikke mindst de seje medarbejdere og ledere, der arbejder der – til god kommunikation på sociale medier.

Den første håndbog er delt i to overordnede afsnit. Det første kigger nærmere på de strategiske overvejelser og beslutninger, der skal til, før man begynder sin indsats på sociale medier. Det andet afsnit kigger på det praktiske arbejde med sociale medier, og hvordan man laver indhold, der både rammer målgruppen og passer ind i hverdagen. Håndbogen er tænkt som et praktisk redskab, der kan bruges løbende – og vi har lavet plads til, at man kan skrive egne noter og tanker med undervejs. Det er nemlig meningen, at bogen skal bruges aktivt. Og gerne meget.

Den anden håndbog guider ledere i Børn og Unge til at bruge deres egne sociale medier i deres arbejde. Kort og godt forklarer den, hvordan og hvorfor man som leder skal være aktiv på sociale medier.

Kontakt

Vil du vide mere om vores indsatser på sociale medier, er du altid velkommen til at kontakte kommunikationschef Henrik Vinther Olesen: 2482 6313 / hvo@aarhus.dk