Vi bygger vores virke op om fem værdier. Værdier, som skal leves, vise retning og gennemsyre alt hvad vi gør. De er rygrad i vores hverdag og i samspillet om og med børnene og de unge.

Vores fem værdier: Engagement, Sammen, Bæredygtig, Tæt, Fællesskab

Engagement – faglig og personlig udvikling

På den nye skole, SFO og fritidscenter tilrettelægger og differentierer lærerne og pædagogerne undervisningen og de pædagogiske aktiviteter i projekt- og aktivitetsforløb, så de tilgodeser det enkelte barn og unges mulighed for at lære, trives og udvikle sig uanset baggrund og forudsætninger.

Vi er som voksne nysgerrige på vores børn og unge, og vi har respekt for det børnene og de unge kommer med, både fagligt, personligt og socialt.

Sammen og hver for sig

Skole, SFO og fritidscenter er hinandens forudsætninger og komplementerer hinanden i stærke læringsfællesskaber. Vi tager udgangspunkt i de to forskellige udviklingsopgaver, som børnene og de unge står overfor henholdsvis skole og fritid.
Børn og unges opgave i skolen er alt andet lige at opnå de fælles faglige mål, og trives undervejs i skoleforløbet i et klasse- eller et holdfællesskab - bestemt af skolen og med lærere som ankerpunkter. Fokus er derfor i særlig grad, at alle oplever personlige faglige succeser.

I SFO og fritidscentret sætter børn og de unge selv dagsordenen med udgangspunkt i livet og aktiviteterne i kammeratskabsgruppen – forbundet af fascination, afprøvning og interesser. Inspirationen kommer alle mulige steder fra – måske fra skolen, men især fra medier.

Begge kilder til inspiration skal SFO og fritidscentret favne og omsætte til udviklende aktivitet med fritidspædagoger som fødselshjælpere og kompetent kraft. Børnene og de unges frie valg af kammerater og venskaber betyder, at fritidscentret skal have særligt fokus på det indre liv i aktiviteter og projekter, så alle får mulighed for deltagelse i fællesskaber.

Tæt – nært forældresamarbejde

Forældre og fagpersoner er sammen om børnene og de unge. Skolen, SFO og fritidstilbuddet bærer sin profil med sig helt ud i de forventninger, vi har til både børn, unge og forældre. Vi har et tæt og nært forældresamarbejde med flere skole-hjem-samtaler årligt, hvor undervisere og fritidspædagoger deltager. Her fokuserer vi på det enkelte barn og unges progression og trivsel. Vi lægger vægt på gensidigt at tydeliggøre, hvad forældrene kan bidrage med for at understøtte børnenes og de unges skole og fritidsliv.
På samme måde mødes børnene og de unge med anerkendelse, positive forventninger og ‘små skub’ der gør, at de hele tiden er i læring, udvikling og trivsel, samt lærer at håndterer de udfordringer, som altid vil være der for alle.

Fællesskab og mangfoldighed

For os er fællesskab noget, vi skaber sammen. Vi har en balanceret elevsammensætning og ser vores mangfoldighed som et værdifuldt bidrag til vores daglige praksis. Hos os er der plads til alle børn og unge uanset baggrund og forudsætninger. Vi bruger din livsfortælling som et aktiv i skolen og i fritidscentret, så vi medvirker til at skabe lokal social og kulturel sammenhængskraft.
Skolen og fritidscenteret i Gellerup er børnene og forældrenes skole og fritidscenter, og vi er områdets naturlige mødested og centrum for aktive fællesskaber for børn, unge og forældre i og udenfor skolen, og i og udenfor åbningstid.

Bæredygtig hverdag, liv og rammer

Bæredygtighed er et fundament for os: Det er noget, vi lever – og ikke blot et emne, som vi arbejder fagligt med. Bæredygtigheden viser sig både i vores hverdag, i vores pædagogik og i vores klimavenlige bygninger, der sætter et lavt CO2-aftryk.
Vi passer på vores skole og fritidscenter og vores nærmiljø, ved at vise hensyn og ansvarlighed. Vi arbejder kontinuerligt med at udvikle og skabe en bæredygtig adfærd og henter inspiration udefra, så vi hele tiden justerer efter den bedste viden og de bedste erfaringer.

En stærk ledelse og klare rammer er forudsætningen for at udvikle og fastholde en dynamisk organisation med visionen som retningsgivende for en samlet skole og fritid. Det kræver ledelse at udmønte de fem pædagogiske komponenter for profilen i praksis på tværs af klassetrin, fag og på tværs af skole og fritid, samtidig med, at de fælles værdier for skole og fritidscenter efterleves i hverdagen.

Bygningerne til den nye skole og fritidscenter står færdige i 2025, men forberedelsen af organisationen starter nu og vil udvikle sig hen over de kommende år. Her bliver bl.a. mulighed for at opstille øvebaner for de 5 pædagogiske komponenter for på denne baggrund, løbende at justere samarbejde og praksis.

Pointen er, at den organisering, som skal udmønte og drive profilen for den nye skole, SFO og fritidscenter er prøvet af, justeret og dermed fundet sin form, når de nye bygninger står klar.

Sammen og hver for sig

Profilen på den nye skole bygger på en stærk organisering og praksis, hvor de faglige professionelle og ledelsen har fokus på skabe rammer, der er tydelige, strukturerede, tryghedsskabende og ikke mindst rolige og positive. Her bliver co-teaching en bærende pædagogisk kompetenceudviklingsstrategi for profilskolen, fordi det er en samarbejdsform, der understøtter udvikling af inkluderende læringsmiljøer ved at kombinere og transformere almen- og specialpædagogik i undervisningen, samtidig med at lærerne opkvalificeres hermed. Fokus er på hvordan kombinationen af læreres viden om fag og didaktik og en anden fagpersons viden om specialpædagogik om børns særlige behov, kan gøre det muligt både at håndtere elevernes forskellighed og samtidig gavne elevernes forskellighed i undervisning og aktivitet.

Fritidscenteret kan byde ind med metoder og tilgange, som både kan stå alene i fritiden eller bruges på tværs og på langs. Metoderne tager udgangspunkt i børnene og de unges optagetheder, interesser og engagement. Tilgangen er, at børn og unge med forskellige baggrunde kan deltage og være hinandens sparringspartnere. Fokus er på den enkeltes succes indeni aktiviteten og på et højt kvalitativt niveau.

Samarbejdet mellem skole og fritidscenter etableres som et stærkt læringsfællesskab.

Fællesskab og mangfoldighed

Mangfoldighed og fællesskab skal vise sig i skolens og fritidscentrets tilknytning til og samarbejde med hele lokalområdet og med fangarme ud i hele byen. Etablerede samarbejdstakter og -traditioner skaber et fundament, der kan bygges videre og ovenpå.

Eksempler på dette er:

  • Samarbejde med Get2Sport, der med bevægelse og aktiv livsførelse styrker koncentrationsevne og læringsfokusering og et velfungerende idrætsforeningsliv, så de frivillige voksne har lyst, evner og ressourcer til at koncentrere sig om klubdriften og træningen af områdets børn og unge.
  • Samarbejde med Gellerup Art Factory (GAF) om kultur og kunstnerisk udfoldelse på alle niveauer og stilarter for børn og unge.
  • ”Beredskabet” i Bispehaven og Gellerup/Toveshøj bestående af frivillige, ledelser af institutionerne, gadeplan Aarhus, den boligsociale indsats og politiet med fokus på tryghed og hurtig reaktion, når situationen kræver det.

Børn, forældre, medarbejdere, lokalområde og Aarhus får med den nye skole og fritidscenter et byggeri, som alle kan være stolte af. Bygninger, der gennem arkitektur bidrager positivt til forandring af bydelen. Allerede udefra og gennem hovedindgangen oplever den besøgende tydeligt skolens og fritidscentrets pædagogiske profil. Bygningernes markante arkitektur, karakteren af materialer og den rumlige oplevelse i bygningerne viser det faglige og menneskelige engagement, der bærer profilen for skole og fritid.

Skole- og fritidsbygningerne fremstår som et stort foranderligt laboratorium, hvor udstillinger af projekter og igangværende produktioner pirrer nysgerrigheden hos børn og voksne.

De to afdelinger bestående af hhv. indskoling/SFO og mellemtrin, fritidsklub, udskoling, ungdomsklub og ungdomsskole føles som én samlet skole. Flere elementer binder tydeligt de to bygninger sammen, men tager også højde for børnenes og de unges forskellige alderstrin. Bygningerne er indrettet, så børn løbende møder nye miljøer, der er tilpasset deres udvikling og alder.

Engagement – faglig og personlig udvikling

De fysiske rammer understøtter vores pædagogiske vision og danner rammen om den undersøgelsesorienterede og projektbaserede profil.

Børnene møder hver dag et differentieret læringsmiljø, der emmer af læring og trivsel og inviterer dem til at engagere sig helhjertet. Børnene inspireres fagligt i en tryg hverdag, hvor de hører hjemme på ét sted og i én klasse uanset alderstrin. Hjemmeområdet bliver et fast anker i dagen. Måske begynder børnene og de unge altid deres dag her – men det klassiske klasseværelse, hvor barnet/den unge sidder på den samme stol hele dagen, eksisterer ikke.

Læringsmiljøet ude og inde er varieret og rummene inviterer til en vekselvirkning i samarbejdsformer. Vi har plads til at samle børnene i årgange og plads til at samles i store og små fællesskaber samt arbejde individuelt. Et eksempel er vores læringstrappe, som både være samlingssted og bevægelsesaktivitet – og en helt lille niche, hvor barnet eller den unge kan sidde blødt med en bog. Vi har gennemtænkt bygningens fleksibilitet og kan på strategisk udvalgte steder afgrænse og udvide lokaler efter behov.
Børn, unge og voksne møder rum og indretninger, der taler til deres nysgerrighed og viser hvor de kan opleve en præsentation eller debat, hvor de inviteres til værksteds- og laboratorieundersøgelse, projektarbejde og dialog og de kan fordybe eller bevæge sig.

Nysgerrigheden pirres af bygningens værksteder, digitale maker spaces og faglige laboratorier.

Projekter og produktioner er synlige og tilgængelige i hverdagen med gennemtænkte løsninger for udstillinger, ophæng og indretning.
Udearealerne omkring og ovenpå bygningen indgår i læringsrummet. Her er højt til himlen, plads til storskala-projekter og kontakt til naturen som laboratorium. Lokalområdet bliver del af vores faciliteter og levende dagligdag, når vi f.eks. låner en scene på et professionelt teater til afslutning af et projektforløb.

Sammen og hver for sig

Skole og fritid supplerer og komplementerer hinanden. Det gør vi både imellem SFO og skole i indskolingsbygningen, og imellem klubtilbud og skole i mellemtrin/udskolingsbygningen.

Vi deler de fysiske rammer mellem SFO og indskoling, mellem mellemtrin og fritidsklub og mellem udskoling, ungdomsklub og ungdomsskole. Vi kan med få greb som ændring af belysning indtage rum efter rum til fritidsaktiviteter i takt med at skoledagen slutter. Vores varierede læringsmiljøer inspirerer såvel skole som fritid i deres indretning. Skolen og fritidscentret er et miljø, hvor børnene og de unge har lyst til at lære og være.

Enkelte rum og tilbud benævner vi SFO og eller klubtilbud. Selvom rummene er tilgængelige for skolen i skoletiden, så bruger SFO og klublokalerne til aktiviteter og tilbud med vægt på fritidslivet.

Centrum i fritidsaktiviteterne er hjerterummet. Hjerterummet er et værested med køkken, hvor børn og unge kan deltage i sociale fællesskaber nært eller lidt længere væk fra voksenkontakten.

Fra hjerterummet har vi skabt nær og visuel kontakt til udearealerne, så børnene og de unge let får kontakt til en voksen inde eller fra udearealerne.

Fra hjerterummet har børnene og de unge let adgang til fritidsaktiviteter ude og inde. Lokalerne hænger godt sammen så vi kan rumme mange aktiviteter samtidig og let overskueligt for de voksne. Områderne kan udvides og indskrænkes afhængig af tid på dagen, bemanding og børnenes og de unges aktiviteter. Afhængig af bygningernes udlæg har vi måske separate indgange til fritidsområderne.

I fritidslivet skal der være plads til skæve, skøre og fantastiske indfald; børnene og de unge skal have plads til den nære voksenkontakt og den større afstand. Der er kroge, hvor barnet kan være alene eller nogle få stykker sammen og der er plads til det store fællesskab. Vi indretter aktiviteter, så barnet eller den unge kan deltage direkte eller perifert i aktiviteten og fx ”hænger ud” omkring det, de andre laver. Der er plads til at være i centrum og til at være i periferien, uden at stikke ud.
Det stærke læringsfællesskab mellem undervisere og fritidspædagoger styrkes ved at undervisere og pædagoger bruger samme personalefaciliteter. Vi mødes i arbejdsfællesskaber mellem skole og fritid, hvor det handler om de samme børn.

Tæt – nært forældresamarbejde

Bygningerne understøtter det tætte og nære forældresamarbejde. Særligt for nye forældre er det vigtigt at bygningerne er inviterende, indbydende og overskuelige i deres struktur. Det giver det bedste møde med en ny hverdag og den bedste oplevelse at bygge videre på.

Vi hjælper forældrene hen til mødet med en tydelig hovedindgang og bygninger, der arkitektonisk og rumligt hjælper til så forældrene – og andre nye i bygningen – kan finde rundt. Vi har måske interaktive tavler, der viser vej og viser hvilke projekter, som børnene arbejder med for tiden.

Forældrene finder vigtig information samlet på få, overskuelige steder. Har barnets tabt sin cykelnøgle eller den unges sin matematikbog – er veje kort til hjælp, for vi har altid en venlig, medarbejder, der hjælper forældrene videre.

Skolen og fritidscenteret i Gellerup er børnenes og forældrenes skole og fritidscenter, og vi inviterer forældre til at bruge bygningerne aktivt i og udenfor åbningstid.

For eksempel når forældrene inviteres med til præsentationer som afslutning af forløb i undervisningen; her fungerer bygningen godt til samling og præsentation.

Forældrene kan bruge bygningen på eget initiativ. Vi kan sagtens rumme at 5.c med forældre holder fællesspisning på skolen den første torsdag i måneden. For vi har praktiske låsesystemer og låsezoner, der understøtter brugen udenfor åbningstid.

Fællesskab og mangfoldighed

Fællesskab er noget vi skaber sammen – og byggeriet understøtter denne værdi.

Bygningens aktive tage og udearealer inviterer til leg, ophold og bevægelse – også udenfor åbningstid.

Vi samarbejder med lokalområdet og vores gode naboer, så vi får mest muligt ud af hinandens tilbud og bruger hinandens faciliteter bedst muligt. Indskolingsbørnene går for eksempel på biblioteket i Sports og Kulturcampus, så de lærer bibliotekskulturen på et ”rigtigt” bibliotek at kende. De kan også trække mor og far med derhen til efter skoletid - og vi kan låne en rigtig klatrevæg hos naboerne, når vi har forløb om bjergbestigere.

Vi indgår i forpligtende partnerskaber med en række foreninger. Vi designer vores løsninger sammen, så vi kan tilgodese særlige indretning til foreninger i dele af bygningen. Fx enkelte depotskabe, adgang udefra til faglokaler og lignende. Derved får vi attraktive foreningsrammer, der tiltrækker aktiviteter fra byen og Gellerup.

Bæredygtig hverdag, liv og rammer

Bæredygtighed er et fundament for os: Det er noget, vi lever – og ikke blot et emne, som vi arbejder fagligt med. Bæredygtigheden viser sig både i vores hverdag, i vores pædagogik og i vores klimavenlige bygninger, der sætter et lavt CO2-aftryk.

Vores bygninger er bygget med skrappe og forpligtende krav til hvor meget C02 de må udlede i hele deres levetid og hvor meget CO2, de må udlede i anlægsperioden. Vi vælger løsninger med omtanke og med fokus på, at bygningerne skal være langtidsholdbare.

Vi genanvender, hvor vi kan og hvor det giver mening – fx beton fra boligblokke, der skal rives ned og inventar fra fraflyttede skoler. Vi klimasikrer også ved at arbejde med lokal afledning af regnvand fra byggeriet.
Vi ved at bæredygtighed ikke kan løses inde bag væggene. Børnene og de unge oplever og lever bæredygtighed i deres hverdag. I vores kantinedrift har vi fokus på reduktion af plastprodukter og engangsemballage og gennemtænker processen med servicehåndtering og vaskestationer i produktionskøkkener.

Vi affaldshåndterer og deler affaldet i fragmenter. Derfor har vi også mere plads til affaldscontainere, depoter til opbevaring af restprodukter, der kan indgå i undervisningen (pap/plast/metal) og til en ressourcebestyrer, der holder orden i materialerne.

Både undervisere og pædagoger har fokus på bæredygtighed. De bruger bygningerne som katalysator for bæredygtig læring og bruger fx vores data om CO2, vand-, el- og varmeforbrug i undervisningen. For vi vil skabe en direkte sammenhæng mellem adfærd og bæredygtighed, også i fritiden hvor vi i klubben fx tilbyder de unge at se film på skærme, som kun virker når de selv producerer strøm på en kondicykel.

Alle vores bæredygtighedstiltag skal give mening i vores tekniske beregninger og som fortælling. Derfor udvikler vi også en konkret bæredygtighedsstrategi sammen med eksperter på feltet.