Eksempler på et par af de ting vi gør:

I temahæftet ”Forebyggelse af nedslidning i dagtilbud” finder du viden om og vejledning til konkrete arbejdsfunktioner. Du kan læse om belastningen ved at knappe bodystocking-knapper, forventninger til en medarbejders fodtøj samt arbejdsmiljøperspektiver på arbejdet med udadreagerende børn.

I artiklen ”Professionel samarbejdskultur i dagtilbud” kan du læse om familie- og funktionalitetskultur og om hvordan balancen kan tippe, når sladder og uformelle aftaler tager over. Måske bliver du inspireret til at arbejde målrettet med at få øje på de tegn, der viser om balancen mellem sund og usund samarbejdskultur tipper, og til at arbejde med samarbejdskulturen.