Vi har en høj grad af involvering i Aula projektet for at sparre og kvalificere beslutninger og output. Det er med til at sikre forankring i brugernes hverdag og den pædagogiske praksis. De giver os også input om kommunikationsbehov og -materialer. Lederne, medarbejdere, forældre, faglige organisationer og forældreorganisationer er repræsenterede i vores følgegruppe og sparringsfora. Det kan du læse mere om her under ”Organisering og involvering”. Når der er behov for yderligere involvering, så trækker vi også på enkelte af dem mere intensivt i en periode. Samtidig forsøger vi løbende at orientere og involvere øvrige interessenter.

Find vores kommunikationsmaterialer

Vi har udarbejdet en drejebog, som alle skoler har adgang til, samt en række foreslåede materialer, som skolerne kan vælge at bruge. Du kan finde drejebogen og vores kommunikationsmaterialer her

Klæd lederne på

Et af vores fokusområder er at klæde lederne på, da de skal gå forrest i overgangen fra SkoleIntra til Aula. Lederne spiller en vigtig rolle i implementeringen og forankringen af Aula og i opgaven med at styrke kommunikationen lokalt. Vi kommunikerer fx med lederne på informationsmøder, eksisterende mødefora fx netværksgrupper og lederfora, som giver bedre mulighed for dialog samt løbende information på digitale kanaler. Vi understøtter lederne med kommunikationsmaterialer til forskellige målgrupper, så de kan bruge de materialerne, når det passer ind i deres dagligdag.

Alle medarbejdere i organisationen kan også følge Aula-projektet i vores nyhedsstrøm på intranettet eller i artikler. Vi arbejder også på et Aula nyhedsbrev, så nyhederne også kan nå ud til organisationer og interesserede udenfor organisationen.

En god kommunikationsplan er alfa omega

Vi har brugt en del tid på interessentanalysen, inden vi tog fat på kommunikationsplanen. Den giver et overblik over målet for kommunikationen til de mange forskellige interessenter, der er på spil og de tilgængelige kanaler. Nogle interessenter holder vi tæt på kroppen, mens andre er mere perifere interessenter. Budskabsplatformen er essentiel i al vores kommunikation afhængigt af målgruppen, for der er forskel på budskaberne til ledere, medarbejdere og forældre. Vi opdaterer også løbende en aktivitetsplan, der viser kommunikationsaktiviteterne så vidt muligt for det næste stykke tid – og forsøger at gribe de bolde, der lander løbende.

Vi tester i piloten

I Aula piloten forsøger vi så vidt muligt at anvende de samme materialer og aktiviteter, som vi påtænker at anvende til resten af skolerne og UngiAarhus. Det vil give os mulighed for at teste og tilpasse materialerne, når piloten er gået i gang. Vi forventer at bruge nogle af de materialer, som KOMBIT, kommunernes it-fællesskab, stiller til rådighed for kommunerne. Derfor har vi også valgt at følge Aula designguiden, som de har lagt rammerne for. Det skaber en ensartet visuel identitet for Aula, uanset om Aarhus Kommune eller KOMBIT er afsender af kommunikationen.

Se eksempler på en pakke med materialer til pilotskolerne nedenfor.

Materiale om kommunikation