Alle medarbejdere og ledere modtager undervisning i Aula i foråret 2019. Undervisningen er tilpasset brugerrollen. Vi har en forventning om, at det bliver nemt at lære at bruge Aula. Derfor vil en stor del af undervisningen handle om anvendelsen af Aula og de øvrige systemer, som de bruger i dagligdagen.

Den lokale Aula-administrator

Skolens egen Aula-administrator skal deltage i to obligatoriske møder/workshops: 1) Informationsmøde om oprydningsprocessen og 2) Aula opsætningsworkshop. Vi anbefaler også, at Aula-administratorerne følger superbrugerkurset, da det giver det bedste grundlag for fuldt udbytte af opsætningsworkshoppen.

Superbrugere

Superbrugerne fra skolerne og UngiAarhus modtager undervisning i Aula for at kunne hjælpe deres kolleger. Den enkelte superbruger deltog i én dags uddannelse i perioden 18. februar – 29. marts 2019, og vi forventer at tilbyde et brush up kursus til superbrugerne i efteråret.

Skoleledelser

Skolelederne blev introduceret til Aula i april 2019 for at få den relevante viden om Aula inden medarbejderundervisningn. Her var der fokus på anvendelsesstrategi og ledelsens rolle i implementeringen. Vi har udarbejdet et kort e-læringsforløb til lederne, som de kan følge inden introduktionen.

Medarbejdere

Alle medarbejdere fra skolerne og UngiAarhus gennemførte e-læring i Aula fra maj 2019 lokalt. E-læring giver medarbejderne mulighed for at deltage i eget tempo og eventuelt gentage undervisningen efter behov. Vi anbefalede lederne at samle alle medarbejdere i to timer til e-læringen, så superbrugerne kune være tilstede og supportere deres kolleger. Alle medarbejdere vil blive tilbudt opfølgningsundervisning (tilstedeværelsesundervisning) efter behov på et senere tidspunkt.

Vi har fået god feedback på e-læringen fra medarbejdere på pilotskolerne. Undervisning for dagtilbud er endnu ikke fastlagt, da vi afventer erfaringerne fra skolerne og UngiAarhus.

Dokumenter til download