Skolelederne i netværket har fundet sammen for, med afsæt i børnenes stemmer, at dele erfaringer med det pædagogiske arbejde med klima og bæredygtighed. 

Blandt netværkets aktiviteter er ”Den grønne festival – børn gør en forskel”. Her inviterer elevråd på netværkets skoler til en dag, hvor børn deler viden og erfaringer om klima og bæredygtighed med hinanden.  

I oktober 2022 samledes 600 børn fra 4.-6. klasser på Dokk1, hvor de oplevede tøjbytte-boder, escape room, skralde-mad og meget andet. 

I 2023 finder ”Den grønne festival – børn gør en forskel” sted den 3. oktober på Dokk1. 

Se reportage fra ”Den Grønne festival – børn gør en forskel” 2022: 

To elever fra Ellevangskolens rettighedsudvalg agerede grønne reportere og høstede både erfaringer og inspiration til forberedelserne af næste års grønne festival:

 

Herunder ser du et ”Videopostkort” (0:35) og en video med aktiviteterne ved forberedelserne, hvor rollerne var klart definerede: Børnene taler og ideudvikler – skolelederne lytter.

 

 

Netværket for bæredygtighed i børnehøjde har søgt og fået støtte fra Aarhus Kommunes Klimafond.

Idekatalog

Find ideer til jeres egen klimafestival i børnehøjde i idekataloget fra skolerne bag ”Den grønne festival – børn gør en forskel”