Vi tror på, at vi har de bedste forudsætninger for at forbedre kerneopgaven, når vi alle bevæger os i samme retning.

Ledelsen på skoler, i dag- og fritidstilbud samt i Fællesfunktionerne har ansvaret for lokalt at udvikle stærkere læringsfællesskaber ved at skabe rammer og muligheder for samarbejdet. Det er lederne, der skal gå forrest og vedholdende støtte medarbejdernes faglige refleksioner og læreprocesser.

Rollen som ressourceperson og fagligt fyrtårn

Til at drive den lokale udvikling af stærkere læringsfællesskaber har nogle medarbejdere fået en særlig rolle som fagligt fyrtårn i dagtilbud og ressourceperson i fritids- og ungdomstilbud, Fællesfunktionerne og på skolerne. For at styrke den lokale forankring kan ledelsen uddelegere en del af opgaverne – men ikke ledelsesansvaret – til lokale ressourcepersoner eller faglige fyrtårne. De lokale ressourcepersoner og faglige fyrtårne er en vigtig ressource til at etablere medejerskab, involvering og forankring af nye vaner og praksis.

Sammen med lederen gennemgår de faglige fyrtårne og ressourcepersoner et kompetenceudviklingsforløb for at blive klædt på til at drive og facilitere de lokale processer. Nedenfor kan du både læse og se videoer om, hvad rollen som ressourceperson og fagligt fyrtårn indebærer.

Rollen som læringspartner

For at understøtte kulturudviklingen ansatte Børn og Unge i år 2019 tyve læringspartnerne, som er forankret centralt i Børn og Unge. Læringspartnerne bidrager med at omsætte stærkere læringsfællesskaber til lokal praksis hos skoler, dagtilbud, Ung i Aarhus og i Fællesfunktionerne i forvaltningen. Læringspartnerne:

  • Er rekrutteret fra praksis i Aarhus, andre kommuner eller ministerier
  • Har en faglig baggrund som enten lærer eller pædagog, og mange har også leder- og vejledererfaring
  • Har stor erfaring med data, læreprocesser, feedback og organisationsudvikling
  • Har solidt kendskab til strukturer og systematiske tilgange, som fremmer det lokale arbejde med at styrke læring, udvikling og trivsel hos alle børn og unge
  • Er forankret i én fælles afdeling under ledelse af en teamleder, hvor de i teams arbejder som stærke læringsfællesskaber
  • Har gennemgået fælles kompetenceudvikling og vidensrejse
  • Samarbejder med ledelse, ressourcepersoner/faglige fyrtårne, vejledere og pædagogisk personale med henblik på et vedvarende og insisterende fokus på udviklingen af stærkere læringsfællesskaber 

Læringspartnerne arbejder datainformeret og gør brug af reflekterende dialoger, når de yder støtte til såvel den lokale ledelse i arbejdet med at sætte retning for arbejdet med børnenes læring og trivsel, som til medarbejderne på teamniveau på vej mod kvalificering af den lokale samarbejdskultur. Af læringspartnernes opgaveportefølje kan blandt andet nævnes udvikling og gennemførelse af læringsdage og lederseminarer, sparring med ledere og faglige fyrtårne/ressourcepersoner samt facilitering af lokale workshops og udviklingsforløb.

Faglige fyrtårne, ressourcepersoner og afdelingsledere i UngiAarhus


Rollen som fagligt fyrtårn

 

Ressourcepersoner i Stærkere Læringsfællesskaber