Et undervisningsforløb der zoomer ind på klassens spisepause. Her skal eleverne aktivt deltage, og være medstemmende, i at skabe en god fælles kultur omkring klassens spisepause. Eleverne kommer til at afprøve forskellige spisesituationer i klassen.

Forløbet handler om spiselige planter i den danske natur. Eleverne vil stifte bekendtskab med, hvilke planter der er i naturen ved deres skole og hjem. Eleverne lærer om planternes cyklus på en sjov og lærerig måde, og de vil undersøge planternes former, farver og sensorik.

Forløbet sætter fokus på bæredygtighed gennem elevernes madpakke. Eleverne kommer omkring Verdensmålene og begrebet bæredygtighed. I praksis opsamler eleverne skrald og madspild fra deres madpakker og laver en affaldskirkegård. Eleverne ser også på om madpakkens indhold og indpakning kan blive mere bæredygtig.